Forudser negativt afkast på Nordea Premium Portefølje
Kunder investeret i Nordeas investeringsprodukt Premium Portefølje kan forvente negativt afkast. Det er således ikke kun Danske Banks politianmeldte Flexinvest-Fri, der er blevet solgt til kunderne trods forventning om negativt afkast.
Dagbladet Børsen har beregnet forventet afkast på Nordeas Premium Portefølje til at være 1,6%. Men omkostningerne er højere – 1,7%. Det giver et forventet tab på 0,1%
Finans Danmark, som er bankernes egen interesseorganisation, har netop offentliggjort nye afkastprognoser, og det er disse prognoser, der ligger til grund for beregningerne.
Børsen har ligeledes beregnet, at Nordea-kunder i risikoklassen “moderat” kun kan forvente et afkast på 0,6% efter omkostninger på 1,8%.
Bankernes høje indtjening på investeringsforeninger og investeringsprodukter er ikke noget nyt.Tværtimod – indtil for få år siden så man de årlige omkostninger helt oppe på 2,5-3,5%. Men nye regler om gennemsigtighed, hvor bankerne tvinges til at vise de årlige omkostninger (ÅOP), har bragt bankernes høje indtjening på disse investeringsprodukter frem i lyset.Det er særdeles positivt at Dagbladet Børsen og andre medier har sat fokus på bankernes indtjening på private investorer.
Der er i dag ingen obligationer med lav risiko, der giver et positivt afkast. Tværtimod er der en stor risiko for tab på disse obligationer i de kommende år. Derfor kan det undre, at bankerne stadig rådgiver kunder til at investere i obligations-investeringsforeningerne.
Læs også:
Om Frederiksberg Finansrådgivning
Overvejer du at udskifte dine dyre investeringsforeninger med ETF fonde, er du ikke de eneste
Snart på pension – få overblik over opsparingen
Har du overblik over pensionsopsparingen og de nye regler for ind- og udbetaling?
Der er mange penge at hente ved at få overblik over opsparingen og optimere pensionsopsparingen og minimere investeringsomkostningerne. Overvej derfor et formuetjek, så du får overblik over pensionsopsparingen.
Læs i denne artikel om de vigtigste ændringer i reglerne for pensionsindbetalinger og -udbetalinger, der trådte i kraft i 2018.
Der er også mange penge at tjene ved at være opmærksom på, hvad du egentlig betaler banken for at investere din aldersopsparing og ratepension.
Omkostninger ved investeringsforeninger
Har du ratepension og aldersopsparing, kan der være mange penge at hente til pensionstilværelsen ved at investere i anerkendte ETF fonde fremfor investeringsforeninger, som banken typisk anbefaler. Har du f.eks. 3 mio. kr. investeret i investeringsforeninger, kan du typisk spare 50-75.000 kr årligt ved at investere i ETF’ere fremfor investeringsforeninger. Se mere her
Få overblik over pensionsopsparingen : Book uforpligtende møde
De vigtigste ændringer i pensionsreglerne
De vigtigste ændringer i pensionsreglerne er:
1. Pensionsfradrag
Et nyt pensionsfradrag giver skattefradrag ved indbetaling på op til 70.000 kr på fradragsberettigede pensioner, altså ratepension og livrenter. Fradraget er størst, hvis der er mindre end 15 år til du går på pension. Så får du i 2019 22% i fradrag og fra 2020 er fradraget 32%
Med andre ord får du 22.400 kr i fradrag i 2020, hvis du indbetaler 70.000 kr til fradragsberettigede pensioner.
2. Aldersopsparing
Er der mindre end 5 år til du når folkepensionsalderen kan du i 2019 indbetale 48.000 kr på aldersopsparing. Du kan indbetale på denne frem til du fylder 80 år, dog under forudsætning af, at du ikke har påbegyndt udbetaling fra ratepension eller livrente.
Når aldersopsparingen skal udbetales, behøver du ikke længere få hele aldersopsparingen udbetalt på én gang, men udbetaling kan ske i flere rater og med forskellige beløb, du selv bestemmer.
Mulighed for senere udbetaling
Din aldersopsparing skal senest være udbetalt, når du fylder 80 år.
Ratepension kan udbetales over en periode på op til 30 år, men skal senest være udbetalt 30 år efter pensionsudbetalingsalder. Er din pension oprettet før 1. maj 2007, er din pensionsudbetalingsalder 60 år, hvilket betyder, at din ratepension skal være udbetalt, når du fylder 90 år.
Få overblik over opsparingen : Book uforpligtende møde
Frederiksberg Finansrådgivning
Nordea har tilsyneladende fiflet – for at se bedre ud end Danske Banks politianmeldte Flexinvest Fri
Nordea har brugt yderst tvivlsomme beregningsmetoder, da de skulle påvise overfor Finanstilsynet, at Nordea investeringsprodukt med korte obligationer forventes at give et positivt afkast til kunden.
Ifølge Finans.dk har Nordea brugt en 20 års investeringshorisont, da de har beregnet, at deres produkter med lav risiko forventes at give et positivt afkast.
Lavrisiko-produkter er traditionelt investeringsforeninger med obligationer med en kort løbetid. I dag er problemet ved disse produkter, at renten er negativ. Når banken har fået sit gebyr, er det ikke sandsynligt, at der vil være et positivt afkast tilbage til kunden.
Når Nordea investeringsprodukt benytter en 20 års tidshorisont for at godtgøre sit salg af produkter med korte obligationer til kunderne, kan de jo blot antage, at renten stiger om nogle år og derefter kan man få et positivt afkast.
Men det er mildest talt ikke seriøst. Kunder, der investerer i korte obligationer, gør det, fordi de har en kort investeringshorisont på 1-5 år. Ingen investerer med forventning om et sikkert negativt afkast de næste to år for senere at få et positivt afkast – Istedet vil man jo vente to år med at investere.
Der er megen varm luft i bankernes anbefalinger – og de flyver højt på det.
Jeg har sagt det før i denne blog, men vil gerne gentage: Når renten er negativ, skal private ikke købe korte obligationer. Sæt den del af din formue, du vil placere med lav/ingen risiko, på en bankkonto. Vil banken overbevise dig om andet, så søg uvildig finansiel rådgivning, og få en second opinion før du siger ja til bankens forslag.
Læs mere om uvildig rådgivning
Derfor bør du søge uvildig rådgivning
#uvildigrådgivning #flexinvestfri #finansrådgivning #investeringsrådgivning #uafhængig
Overvejer du at udskifte dine dyre investeringsforeninger med ETF fonde, er du ikke den eneste
Stadig flere udskifter investeringsforeninger med ETF fonde – ikke kun i USA, men også i Europa.
I 2018 var 19% af alle forvaltede penge investeret i ETF/passive fonde – og for USA var tallet helt oppe på 33%.
Investering i ETF fonde er nærmest eksploderet siden finanskrisen. Det er både de helt store institutionelle investorer og privatinvestoren, der ser fordelen ved at investere i indeks ETF’ere fremfor investeringsforeninger.
Det er der to grunde til. Ved udskiftning af investeringsforeninger med ETF fonde bliver de årlige omkostninger reduceret kraftigt. En investeringsportefølje med indeks ETF’ere har årlige omkostninger under 0,2% mod årlige omkostninger på 1,5-3% for aktive investeringsforeninger. Investeringsforeningernes omkostninger er altså 7-15 gange så høje som ETF’ernes.
For det andet klarer investeringsforeningerne sig dårligere end indeks ETF’erne. Morningstar har igen i år offentliggjort en undersøgelse, der viser, at de aktive fonde har givet et dårligere afkast end indeksfonde. Det gælder både når man måler på de seneste et, tre, fem og ti års afkast. Kun én ud af ti aktivt forvaltede investeringsforeninger med globale aktier har slået markedet inden for de seneste ti år.
Der er altså god grund til at investere i indeks ETF’ere fremfor investeringsforeninger.
Book et uforpligtende møde om at udskifte investeringsforeninger med ETF fonde
https://frederiksbergfinans.dk/da/
Bæredygtige investeringer giver højere afkast
90% af 2200 forskningsbaserede undersøgelser viser, at bæredygtige investeringer giver højere afkast. Den hyppigste årsag til, at man som investor fravælger at investere bæredygtigt er frygten for, at det giver et lavere afkast at investere bæredygtigt. Men frygten er uden hold i virkeligheden.
Mere end 2200 forskningsbaserede undersøgelser af bæredygtige investeringers afkast har været gennemført de sidste 40 år. Over 90% af undersøgelserne viser, at bæredygtige (ESG) faktorer har en positiv eller neutral indflydelse på investeringsafkastet, ifølge en undersøgelse af Friede & Busch.
Man behøver ikke at gå på kompromis med afkastet, når man vælger at placere sine penge i bæredygtige investeringsfonde. Dette viser udviklingen i det amerikanske indeks, MSCI KLD 400 Social Index, der omfatter 400 amerikanske virksomheder med bæredygtige profiler. Siden 1990 har dette indeks givet 0,5% mere i årligt afkast end det gængse amerikanske indeks S&P 500.
Klimaforandringerne kalder på en kæmpemæssig grøn omstilling i de kommende år. Virksomheder, der har en bæredygtig profil vil af den grund – alt andet lige – klare sig bedre end andre virksomheder. Derfor er der god grund til at tro, at bæredygtige investeringer giver et højere afkast – også i fremtiden, der er på niveau med det øvrige aktiemarked eller bedre.
For få år siden, var det kun muligt at investere i bæredygtige fonde igennem traditionelle investeringsforeninger, hvilket er forbundet med ret høje årlige omkostninger. Men i dag er der virkelig gode muligheder for at investere bæredygtigt gennem indeks ETF’ere. Indeks ETF’erne udmærker sig ved, at de har betydeligt lavere omkostninger end almindelige investeringer. Det er endnu en god grund til at vælge at investere bæredygtigt.
Se mere om uafhængig rådgivning omkring bæredygtige investeringer her