ETF investering

Uvildig investeringsrådgivning Personlig rådgivning

Exchange Traded Funds, ETF investering giver store fordele i forhold til investering i enkeltaktier eller investeringsforeninger.

Investerer du i de rigtige ETF fonde, får du en en bred eksponering til aktiemarkedet med lavest mulige omkostninger. Derfor får du ofte også det bedste afkast med den rigtige sammensætning af ETF fonde. Men der er også faldgruber i ETF investering. Søg derfor uvildig ETF investeringsrådgivning.

Quick links til denne sides emner:
  1. Nye beskatningsregler for ETF investering fra 1. januar 2020
  2. Lave omkostninger ved ETF’ere
  3. ETF rådgivning fås sjældent i banken
  4. Indeks ETF’ere giver højere afkast
  5. Omkostninger ved ETF investering
  6. UCITS godkendte ETF’er
  7. Ricisi  ved ETF investering
  8. Mere om ETF investering
Book et uforpligtende møde. Ring 2527 7429 eller skriv her

1.0 Nye beskatningsregler for ETF investering fra 1. januar 2020

Fra 1. januar 2020 er beskatningsreglerne  for ETF’ere ændret således, at såkaldte “frie midler”, der er investeret i  ETF’ere, bliver beskattet som aktieindkomst, dvs. 27% og 42%. Lagerprincippet med årlig beskatning fastholdes. Tab vil kunne modregnes med 27% i anden skattepligtig indkomst.

Hidtil har investering i ETF’ere kun kunnet betale sig for pensionsmidler og virksomheder, fordi beskatningsreglerne var anderledes. Har du i dag frie midler investeret i danske investeringsforeninger, vil du sandsynligvis kunne spare 1,5-2,5% ved at omlægge dine investeringer til ETF fonde.

2.0 Lave omkostninger ved ETF’ere

ETF investering er et godt alternativ til investering i traditionelle investeringsforeninger. En ETF er en investeringsforening, der afspejler et indeks. ETF fonde har meget lave handelsomkostninger. Ved investering i ETF’ere kan også private investorer med under 100 mio kr investere globalt og opnå en høj spredning og dermed en lav risiko.

For de billigste ETF indeksfonde ligger omkostningerne på 0,07% årligt. Til sammenligning er omkostningerne i en aktivt forvaltet dansk investeringsforening typisk 1,7-2,5% årligt.

Mange undersøgelser viser, at de aktivt forvaltede investeringsforeninger ikke giver et bedre afkast end ETF indeksfondene. De samme undersøgelser viser også, at omkostningerne ved investering har stor betydning for afkastet. Investeringsforeninger med høje omkostninger giver generelt ikke højere afkast end ETF investeringsforeninger med lave omkostninger – tværtimod.

Der er ikke større risiko forbundet med investering i ETF ‘ere, end ved investering i en traditionel dansk investeringsforening, når man vælger de rigtige ETF ‘ere.

3.0 ETF rådgivning fås sjældent i banken

Det er svært at finde en bank, der anbefaler at investere i ETF fonde frem for investeringsforeninger. Det skyldes, at bankerne har en langt højere indtjening på investeringsforeninger, end de har på ETF’ere. Banker tjener typisk 0,7-2,5% (eller mere) i årlige omkostninger på investeringsforeninger, hvorimod deres indtjening på en indeks ETF kun vil være 0,05%-0,6%. 

Det er altså en meget dårlig forretning for banken at anbefale dig at omlægge dine investeringer fra investeringsforeninger til ETF fonde. Men for dig er det en tilsvarende god forretning at omlægge dine investeringer til ETF fonde. Søg derfor uvildig ETF investeringsrådgivning, hvis du overvejer at investere i ETF’ere fremfor enkeltaktier eller investeringsforeninger.

Her et eksempel på, hvad du sparer i omkostninger ved at investere dine pensionsmidler i ETF’ere istedet for investeringsforeninger:

Hvis du har en opsparing på 2 mio kr. som i dag er investeret i investeringsforeninger og du kan spare 1,5% ved at investere i ETF’ere istedet, vil du spare 30.000 kr i omkostninger årligt. Lad os samtidig sige, at der er 10 år til du går på pension og du skal være på pension i 20 år. 

Du vil i dette eksempel spare i alt 640.591 kr i omkostninger. Din månedlige udbetaling vil blive 12.393 kr istedet for 9,726 kr. ved at omlægge dine investeringer til ETF fonde. 

Forbrugerrådets blad Tænk har lavet en undersøgelse af bankernes gebyrer på investeringsforeninger.

Se undersøgelsen her 

4.0 Indeks ETF’ere giver højere afkast

Investering i indeksforeninger (passive fonde) vinder kraftigt frem i udlandet.  Dette hænger sammen med, at det er svært at opnå et afkast bedre end indekset/markedsafkastet. Ifølge en Morningstar undersøgelse fra 2015 har samtlige danske investeringsforeninger, der investerer i amerikanske aktier, givet et afkast lavere end det indeks, de måles op imod, over de sidste 3, 5 og 10 år. Investering i amerikanske ETF ‘ere har altså været en betydelig bedre forretning end investering i amerikanske aktier gennem danske aktive investeringsforeninger. Afkastet har været højere og omkostningerne betydeligt lavere ved investering i ETF ‘ere.

Book et uforpligtende møde om ETF investeringsrådgivning. Ring 2527 7429 eller skriv her

5.0 Omkostninger ved ETF investering

Indeks ETF’ere har typisk markant lavere omkostninger end andre ETF’er og danske indeks investeringsforeninger.

Indeks ETF’er har årlige løbende omkostninger helt ned til 0,07%, hvor de danske indeksinvesteringsforeninger med laveste omkostninger har 0,49% i ÅOP (Årlig Omkostnings Procent).

Den relativt store forskel i årlige omkostninger mellem aktie Indeks ETF’er og aktie indeks investeringsforeninger kan hovedsageligt forklares med at ETF’erne, der er udenlandske fonde, typisk er langt større end de danske investeringsforeninger og de er udsat for større konkurrence, hvilket bringer prisen på ETF fondene ned.

6.0 UCITS godkendte ETF’er

UCITS er et direktiv fra EU, der fastlægger regler for investeringsfonde, som markedsføres i EU.

Danske investeringsforeninger er alle UCITS godkendte og nogle ETF’er lever også op til EU’s UCITS krav

UCITS-direktivet giver investorerne beskyttelse.

Nogle af kravene til UCITS godkendte fonde er, at de må investere højest 20% af fondens midler i et enkelt aktiv, fonden må ikke være gearet og fonden må ikke være baseret på et syntetisk produkt.

7.0 Ricisi  ved ETF investering

Nogle af de mest likvide aktie- og obligations indeks ETF’er har den laveste tracking error i forhold til det indeks, de replicerer, dvs. at de er bedst til at følge kursudviklingen på indekset.

I modsætning hertil benytter nogle ETF’er, som f.eks. Råvarer ETF’er, ikke nødvendigvis fuld replikation, fordi de fysiske aktiver ikke kan opbevares let eller bruges til at skabe en gearet eksponering, eller indekset er ilikvidt. Futures-baserede ETF’er kan også lide under negative rulleudbytter, som ses på VIX-futuresmarkedet.

7.1 Modpartsrisiko ved ETF investering

En syntetisk ETF har modpartsrisiko, fordi modparten er kontraktmæssigt forpligtet til at matche afkastet på indekset.

Syntetiske ETF’er har ikke fysiske værdipapirer opbevaret i et depot hos udstederen, men er syntetisk – deraf navnet. Hvis udstederen af den syntetiske ETF går konkurs, mister man i værste fald alle sine investerede midler.

UCITS godkendte ETF’ere er ikke syntetiske, men har de faktiske værdipapirer liggende i et depot, der tilhører investorerne og ikke depotbanken – på præcis samme måde, som danske investeringsforeningsbeviser.

Book et uforpligtende møde om investeringsrådgivning. Ring 2527 7429 eller skriv her

8.0 Mere om ETF investering

Det er blevet meget populært både blandt professionelle investorer og private investorer at investere i ETF’ere (Exchange Traded Funds) i de seneste 10 år.

Men hvad er ETF’er – hvad investerer man i – og hvorfor er ETF’er blevet så populære? Læs med her og bliv klogere på ETF’er.

De fleste ETF’er er indeksfonde, der forsøger at afspejle ​​et specifikt indeks. Indekserne kan være baseret på aktier, obligationer, råvarer eller valutaer. En indeksfond søger at replicere et indeks ved i sin portefølje enten at indeholde indholdet af indekset eller en repræsentativ stikprøve af værdipapirerne i indekset.

De fleste ETF’er replicerer et indeks, som f.eks. et aktieindeks eller et obligationsindeks. ETF’ere kan især være attraktive som investeringer på grund af deres lave omkostninger.

Nogle indeks ETF’er investerer 100% af deres aktiver proportionalt i de værdipapirer, der ligger til grund for et indeks, en måde at investere kaldet replikering på. Andre indeks ETF’er bruger repræsentative stikprøver, investerer 80% til 95% af deres aktiver i værdipapirerne i et underliggende indeks og investerer de resterende 5% til 20% af deres aktiver i andre beholdninger, såsom futures, option og swap kontrakter og værdipapirer ikke i det underliggende indeks, som fondens rådgiver mener, vil hjælpe ETF med at nå sit investeringsmål.

ETF’er har været tilgængelige i USA siden 1993 og i Europa siden 1999. ETF’er har traditionelt været indeksfonde, men man kan i dag også investere i aktivt forvaltede ETF’er.

Book et uforpligtende møde om finansiel rådgivning. Ring 2527 7429 eller skriv her

8.1 ETF Typer

8.1.1 Indeks ETF’er

De fleste ETF’er er indeksfonde, der forsøger at replikere udførelsen af ​​et specifikt indeks. Indekserne kan være baseret på aktier, obligationer, råvarer eller valutaer.

8.1.2 Aktie ETF’ere

Nogle indeks ETF’er investerer 100% af deres aktiver proportionalt i de værdipapirer, der ligger til grund for et indeks.

ETF’ere kan dække et aktieindeks globalt eller for et land, f. eks. det amerikanske aktieindeks S&P 500, der tæller de 500 største amerikanske børsnoterede selskaber.

ETF’er kan også være sektorfonde. Disse kan være brede sektorer som økonomi og teknologi eller specifikke nicheområder, som grøn energi.

8.1.3 Obligations ETF’er

investerer i obligationer,

8.1.4 Commodity ETF’er

Commodity ETF’er (CETF’er eller ETC’er) investerer i råvarer, såsom ædle metaller, landbrugsprodukter eller kulbrinter.

8.1.5 Aktivt forvaltede ETF’er

De fleste ETF’er er indeksfonde, men nogle ETF’er har aktiv forvaltning. Aktivt styrede ETF’er er kun blevet tilbudt i USA siden 2008.

Aktivt forvaltede ETF’ere har typisk noget højere forvaltningsgebyrer end indeks ETF’ ere. Mange akademiske studier har imidlertid stillet spørgsmålstegn ved værdien af ​​aktiv forvaltning. Jack Bogle fra Vanguard Group skrev en artikel i Financial Analyst Journal hvor han vurderede, at højere gebyrer samt skjulte omkostninger (højere handelsgebyrer og lavere afkast fra at holde kontanter) reducerer afkastet for investorer med omkring 2,66% om året. I en anden Journal of Finance skrev nobelpristageren Bill Sharpe “, at en person, der sparer op i en lavprisfond, ville have en levestandard ved pensionering 20% ​​højere end en person, der sparede i en omkostningsfond”.

8.1.6 Gearede ETF’er

Gearede exchange-traded funds (LETF’er eller leverede ETF’er) er en type ETF, der låner 2-3 gange den indskudte kapital til at investere for. Disse ETF’er har en meget høj risiko.

8.1.7 UCITS godkendte ETF’er

UCITS er et direktiv fra EU, der fastlægger regler for investeringsfonde, som markedsføres i EU.

Danske investeringsforeninger er alle UCITS godkendte og nogle ETF’er lever også op til EU’s UCITS krav

UCITS-direktivet giver investorerne beskyttelse.

Nogle af kravene til UCITS godkendte fonde er, at de må investere højest 20% af fondens midler i et enkelt aktiv, fonden må ikke være gearet og fonden må ikke være baseret på et syntetisk produkt.

9.0 Omkostninger ved ETF investering

Indeks ETF’ere har typisk markant lavere omkostninger end andre ETF’er og danske indeks investeringsforeninger.

Indeks ETF’er har årlige løbende omkostninger helt ned til 0,07%, hvor de danske indeksinvesteringsforeninger med laveste omkostninger har 0,49% i ÅOP (Årlig Omkostnings Procent).

Den relativt store forskel i årlige omkostninger mellem aktie Indeks ETF’er og aktie indeks investeringsforeninger kan hovedsageligt forklares med at ETF’erne, der er udenlandske fonde, typisk er langt større end de danske investeringsforeninger og de er udsat for større konkurrence, hvilket bringer prisen på ETF fondene ned.

10.0 Ricisi  ved ETF investering

Nogle af de mest likvide aktie- og obligations indeks ETF’er har den laveste tracking error i forhold til det indeks, de replicerer, dvs. at de er bedst til at følge kursudviklingen på indekset.

I modsætning hertil benytter nogle ETF’er, som f.eks. Råvarer ETF’er, ikke nødvendigvis fuld replikation, fordi de fysiske aktiver ikke kan opbevares let eller bruges til at skabe en gearet eksponering, eller indekset er ilikvidt. Futures-baserede ETF’er kan også lide under negative rulleudbytter, som ses på VIX-futuresmarkedet.

11.0 Modpartsrisiko ved ETF investering

En syntetisk ETF har modpartsrisiko, fordi modparten er kontraktmæssigt forpligtet til at matche afkastet på indekset.

Syntetiske ETF’er har ikke fysiske værdipapirer opbevaret i et depot hos udstederen, men er syntetisk – deraf navnet. Hvis udstederen af den syntetiske ETF går konkurs, mister man i værste fald alle sine investerede midler.

UCITS godkendte ETF’ere er ikke syntetiske, men har de faktiske værdipapirer liggende i et depot, der tilhører investorerne og ikke depotbanken – på præcis samme måde, som danske investeringsforeningsbeviser.

Book et uforpligtende møde. Ring 2527 7429 eller skriv her

Læs også:

ESG/bæredygtige Exchange Traded Funds

Investeringsrådgivning

Blogindlæg om Nordea og Flexinvest Fri

Finansiel Rådgivning

Bæredygtig Investering

Overvejer du at udskifte dine dyre investeringsforeninger med ETF fonde, er du ikke den eneste