Pas på fonde med høje afkastmål

Hanne Roj-Larsen, Direktørfrederiksberg Finansrådgivning

Som investor skal du være særlig opmærksom på en fonds risiko, hvis den har et mål om at levere mere end 10% i gennemsnitligt årligt afkast.

Det kan være fristende at investere i fonde, der har høje afkastmål – hvem vil ikke gerne have et højt afkast. Men med høje afkastmål følger også høj risiko for tab – det er grundloven i investering.

Blandt finanseksperter er konsensusforventningen til afkast på globale aktier 6-7%. Hvis en fond har langsigtede afkastmål på 15-30% i årligt afkast følger der en risiko med, der er langt højere end en almindelig aktiemarkedsrisiko. Det er f.eks. tilfældet for fonden Atlas Global Macro, der siden fonden blev lanceret i maj 2021 har haft et tab på 25% på trods af, at aktiemarkedet i samme periode har givet et positivt afkast.

Fonden kan geares 6 gange, hvor fonden låner penge til investering. Herefter investeres bl.a. i højrisiko aktiver som råvarer, metaller og valutaspekulation. På grund af gearingen har denne type fonde en latent risiko for at miste alt, hvis kurserne går i den forkerte retning

Læs Børsens artikel om fonden d. 18.03.22 hvor jeg udtaler mig om investeringsrisiko her

Læs også:

Indeks giver bedre afkast end aktive investeringsfonde

ETF investering

Kontakt

Om Frederiksberg Finansrådgivning