De nordiske lande halter langt bagefter udviklingen i USA og det øvrige Europa, når det gælder investering i ETF . I Børsens artikel giver jeg mit bud på hvorfor.
En ny rapport fra DWS om udbredelsen af ETF fonde viser en stigning på 25% i ETF markedet i 2020.
Markedet for ETF’er med en bæredygtig screening, såkaldt ESG screening så en eksplosiv vækst på 223% i 2020. I 2019-2020 er der lanceret en række nye indeks ETF’er med bæredygtig screening, som gør det muligt at investere i brede, bæredygtige indeksporteføljer meget lave omkostninger.
Danmark halter bagefter både Europa og USA i brugen af ETF fonde. Danske banker rådgiver typisk deres kunder til at investere i bankens egne, dyre investeringsforeninger fremfor de langt billigere ETF indeks fonde. Det sker på trods af at 8 af 10 investeringsforeninger giver et lavere afkast end de sammenlignelige indeksfonde.
Investering i temafonde er eksploderet i 2020, viser en ny Morningstar rapport. Hvad er årsagen og er det en klog måde at investere på? Børsen bringer en artikel, hvor jeg bidrager med min vurdering af disse spørgsmål.
Igennem 2020 er inflow fordoblet til 207 mia. USD fra 127 mia. USD i de foregående 9 år. Mange private investorer investerer tematisk, da der er en mindre risiko ved at investere i en fond, end i en enkelt aktier, men synes det er sjovere at investere i en canabis fond eller i Nanoteknologi end i brede indeks fonde. Nogle af de tematiske fonde er investeret i så smalt et segment, at de har meget høje ejerandele i enkelte aktier – de kan eje helt op til 20-30% af aktierne i et selskab. Det kan gøre det svært at komme ud af sin investering, hvis markedet lige pludselig falder kraftigt.
Over 15 år er det kun 22% af de tematiske fonde, der har givet et bedre afkast end markedet og mere end halvdelen af fondene (57%) er lukket ned – fonde lukker typisk ned pga. dårlige afkast. Tallene fortæller med al tydelighed, hvilken risiko man påtager sig i tematiske fonde.
Investerer man i temafonde, skal man være bevidst om, at det er højrisiko og kun gøre det for en mindre del af sin portefølje. Maks.10-20% af en portefølje bør være investeret i temafonde.
Vil man investere bæredygtigt, er dyre investeringsforeninger ikke den eneste vej. Passive ESG (Bæredygtig) Screenede investeringsfonde, ETF’er, er en langt billigere måde. Jeg anbefaler bæredygtige ETF’er, der foretager “best in class” screenings, hvor de ikke fuldstændig udelukker en enkelt sektor. F.eks. fravælger de ikke hele kemisektoren, men investerer i de kemiaktier, der har den laveste CO2-udledning pr. produceret enhed. Det giver selskaberne et kraftigt incitament til at ligge i den gode ende på f.eks. CO2 regnskab.
Børsen har i dag en artikel om Curo Capitals grønne investeringsforening, der har en ÅOP (Årlig Omkostnings Procent) på 1,02%. I samme artikel argumenterer jeg for at investere i ESG Screenede ETF’er i stedet, der har en omkostningsprocent på ned til 0,07%. Læs Børsens artikel
Bankernes negative renter får private såvel som virksomheder til at øge investering i aktier. Dette udtaler jeg mig om til Dagbladet Børsen. Har du en investeringshorisont på 4-5 år, er det fornuftigt at investere i aktier, når der investeres i en veldiversificeret portefølje. Hold samtidig skarpt øje med omkostningerne. Læs Børsens artikel her
“Danske aktieforvaltere flopper i turbulent coronaår” skriver Dagbladet Børsen. Jeg bidrager i artiklen med min vurdering af Standard & Poors seneste undersøgelse af investeringsforeninger og fondes manglende evne til at slå markedet. Undersøgelsen bekræfter, at den bedste investeringsstrategi har fokus på indeksinvestering og omkostninger. Læs Børsens artikel her
Den hurtige børsgevinst på en gratis handelsplatform. Det lyder besnærende. Men børsregel nummer ét er, at intet er gratis. Jeg udtaler mig til Børsen om den nye handelsplatform Etoro. Platformen tilbyder kurtagefri handel med amerikanske aktier, men tjener deres penge mange andre steder. Bl.a. et månedligt inaktivitetsgebyr på 10 dollar efter 12 måneder, daglige høje omkostninger ved at handle risikable og uigennemsigtige CFD’ere. Læs hele artiklen her:
63% af aktivt forvaltede investeringsforeninger, der investerer i amerikanske aktier havde 30.06.20 et dårligere afkast end benchmark (S&P 500). Målt over 5 år er tallet 78%. Når man hertil lægger, at aktivt forvaltede investeringsforeninger har årlige omkostninger på typisk 1,5-2,5% og en indeksforening, S&P 500 ETF, har årlige omkostninger på kun 0,07%, er det svært at finde argumenter for at investere i bankernes aktivt forvaltede investeringsforeninger. Jeg har udtalt mig til Børsen omkring en ny undersøgelse af indeks-investering vs. investering i aktive investeringsforeninger. Se nedenfor
Passiv Investering i indeksfonde er genialt – og jeg vil ikke røre dem med en ildtang. Sådan skriver Euroinvestors Chefredaktør i en artikel i Berlingske Tidende d. 8. august 2020.
Der er noget manipulativt ”Trump – fake news” over denne artikel. Der er et spindelvæv af udsagn, som umiddelbart kan lyde tiltalende, men som ikke hænger sammen. Her mine kommentarer:
Professionelle investorer benytter i stigende grad ETF indeks investering, når de investerer i aktier, fordi det er meget svært at slå markedet. Markedet er i fagsprog effektivt prissat. Der er tusindvis af analytikere verden over, der analyserer og investerer i de samme aktier. Eksempelvis er der måske 500 analytikere, der følger Novo og som alle har en overvægt eller undervægt i Novo i håb om at få et bedre afkast end markedet. De kan ikke alle få ret, og det gør de heller ikke. Problemet for dem er, at de alle får den samme viden om selskabet på samme tid – ingen ved noget, som andre ikke ved, som kunne gøre at de kunne slå markedet – det ville være insiderhandel og det kommer man i fængsel for .
Undersøgelser foretaget af anerkendte analyseinstitutter, viser, at flertallet af aktivt forvaltede fonde giver et dårligere afkast end det indeks, de måler sig op imod. Morningstar undersøgelser viser, at 7 af 10 danske investeringsforeninger giver et dårligere afkast end indekset. Derfor investerer mange professionelle i indeksfonde (ETF’ere).
At globale investorer i vid udstrækning benytter ETF indeks fonde, når de investerer kan aldrig forårsage en boble i aktiemarkedet. Simon Richard Nielsen, chefredaktør på Euroinvestor, sammenblander en positiv holdning til at investere i aktiemarkedet (som får markederne til at stige) med en holdning hos investorer til, om de skal have en passiv (Indeks) eller en aktiv aktiestrategi. Dette er to helt forskellige ting: Det første handler om: Skal jeg investere i aktiemarkedet nu eller skal jeg vente til det måske bliver billigere. Det andet handler om: Skal jeg lægge en passiv (indeks-ETF) strategi eller skal jeg lægge en aktiv strategi, når jeg har besluttet, at nu investerer jeg i aktiemarkedet.
Tesla nævnes som eksempel på en aktie, der er blevet skævvredet af forventninger om, at den optages i det amerikanske S&P 500 indeks. Det er udbredt at investere i ETF’ere, der replicerer dette indeks. Det benyttes i artiklen til at give ETF investeringer skylden for, at Tesla er langt dyrere prissat end VW. Det nævnes, at Tesla er fire gange så meget værd som VW, men solgte i andet kvartal kun 90.000 biler, hvorimod VW solgte 1,9 mio. biler. Kursen på aktier, der er på vej til at blive optaget i et toneangivende indeks har længe før der fandtes ETF’ere været positivt påvirket før optagelsen. Det er der ikke noget nyt i. Men at insinuere, at ETF indeks fonde har forårsaget, at Tesla’s markedsværdi er fire gange højere end VW’s trods et lavere bilsalg er ikke seriøst.
Læs denne artikel i Berlingske fra d. 13. april 2019, der belyser problematikken om indeks-investering på en lødig måde:
Formuepleje tager afkastafhængigt honorar på 10% – udover et fast årligt honorar på 2,4%. I USA forbød man allerede i 1940 afkastafhængigt honorar til private investorer – med god grund.
Jeg bliver jævnligt spurgt af kunder, hvorfor jeg ikke tager et afkast afhængigt / resultathonorar for min investeringsrådgivning. Bag spørgsmålet ligger der for nye kunders vedkommende usikkerheden om, hvorvidt et resultathonorar vil give mig et større incitament til at investere, så det giver det bedste afkast.
Når formueforvaltere tager afkastafhængigt honorar, er det ikke til kundens fordel. Resultathonorar giver formueforvalteren et stærkt incitament til at tage ekstra meget risiko i sine investeringer. Hvis det går godt, kan forvalteren score svimlende summer. Hvis det går dårligt, er det kundens tab og forvalteren får stadig sit faste honorar. På grund af denne asymmetri er afkastafhængigt honorar på investeringsprodukter til almindelige private investorer forbudt i USA. Kun privatinvestorer med mere end $ 1 mio. eller med speciel indsigt i investeringsrisici må afkræves afkastafhængigt honorar i USA.
Honorar, der er baseret på den forvaltede formues størrelse, varetager både investeringsrådgiverens og kundens interesse. Et positivt afkast giver forvalteren en større formue at forvalte og dermed et højere honorar. Samtidig vil et negativt afkast give forvalteren en lavere formue at forvalte og dermed lavere honorar. Denne model er symmetrisk, fair og giver forvalteren et absolut tilstrækkeligt incitament til at få kundens formue til at yngle.
Bankerne kritiseres voldsomt i medierne i øjeblikket for at sælge investeringsprodukter, hvor bankerne selv forventer et afkast på 0%. Hvis du istedet søger uvildig rådgivning og investerer i indeks ETF’ere, vil du typisk få bedre afkastmuligheder, en lavere risiko for tab og samtidig kunne spare 30-60.000 kr i årlige omkostninger. De udskældte bankprodukter er bl.a. Nordeas Premium Portefølje moderat og Danske Banks Flexinvest Fri. Er du investeret i et af disse produkter, koster det dig typisk 1,7-2,5% årligt. Har du 3 mio. kr. investeret, er de årlige udgifter til banken 51-75.000 kr.
Har du banken til at forvalte dine ratepensions- og alderspensionsinvesteringer, vil billedet være det samme: Forventning om et afkast nær 0% og omkostninger på 1,7-2,5% årligt.
De meget lave obligationsrenter er hovedårsagen til bankernes lave afkastforventninger for deres investeringsforeninger. Den 30-årige realkreditrente er på 1% og samtlige statsobligationer giver negativ rente. Derfor er der meget ringe muligheder for et positivt afkast på obligationer – der er tværtimod en risiko for store kurstab på obligationer, når renten igen stiger til et mere normalt niveau. Når bankerne på trods af risikoen rådgiver kunderne til at investere i investeringsforeninger med obligationer, hænger det sammen med, at bankerne ikke yder uvildig rådgivning. Banken tjener ikke penge på at rådgive kunden til at lade den del af formuen, der skal investeres med lav risiko, stå kontant – tværtimod, så taber bankerne penge på, at kunderne har penge stående kontant.
En anden årsag til de forventede lave afkast på bankernes investeringsprodukter er de høje omkostninger til såkaldt aktiv forvaltning. De højere omkostninger kunne være godt givet ud, hvis bankernes investeringsforeninger kunne give et højere afkast end markedsafkastet. Men det har ikke vist sig at være tilfældet. Det uafhængige analyseinstitut Morningstar har gentagne gange påvist, at de fleste aktivt forvaltede investeringsforeninger giver et dårligere afkast end markedsindekset. ETF indeksinvestering har igennem mange år vist sig at give et bedre afkast, fordi de giver et markedsafkast og har meget lave omkostninger. Bankernes indtjening på at rådgive om ETF investering er kun en lille brøkdel af, hvad de tjener på at rådgive om investering i deres egne investeringsforeninger. Derfor rådgiver de typisk ikke om ETF investering.
Kontakt Frederiksberg Finansrådgivning for et uforpligtende møde om uvildig rådgivning på tlf. 2527 7429 eller skriv til os her
