De nordiske lande halter langt bagefter udviklingen i USA og det øvrige Europa, når det gælder investering i ETF . I Børsens artikel giver jeg mit bud på hvorfor.

En ny rapport fra DWS om udbredelsen af ETF fonde viser en stigning på 25% i ETF markedet i 2020.

Markedet for ETF’er med en bæredygtig screening, såkaldt ESG screening så en eksplosiv vækst på 223% i 2020. I 2019-2020 er der lanceret en række nye indeks ETF’er med bæredygtig screening, som gør det muligt at investere i brede, bæredygtige indeksporteføljer meget lave omkostninger.

Danmark halter bagefter både Europa og USA i brugen af ETF fonde. Danske banker rådgiver typisk deres kunder til at investere i bankens egne, dyre investeringsforeninger fremfor de langt billigere ETF indeks fonde. Det sker på trods af at 8 af 10 investeringsforeninger giver et lavere afkast end de sammenlignelige indeksfonde.

Læs Børsens artikel

Vil man investere bæredygtigt, er dyre investeringsforeninger ikke den eneste vej. Passive ESG (Bæredygtig) Screenede investeringsfonde, ETF’er, er en langt billigere måde. Jeg anbefaler bæredygtige ETF’er, der foretager “best in class” screenings, hvor de ikke fuldstændig udelukker en enkelt sektor. F.eks. fravælger de ikke hele kemisektoren, men investerer i de kemiaktier, der har den laveste CO2-udledning pr. produceret enhed. Det giver selskaberne et kraftigt incitament til at ligge i den gode ende på f.eks. CO2 regnskab.

Børsen har i dag en artikel om Curo Capitals grønne investeringsforening, der har en ÅOP (Årlig Omkostnings Procent) på 1,02%. I samme artikel argumenterer jeg for at investere i ESG Screenede ETF’er i stedet, der har en omkostningsprocent på ned til 0,07%. Læs Børsens artikel

Bankernes negative renter får private såvel som virksomheder til at øge investering i aktier. Dette udtaler jeg mig om til Dagbladet Børsen. Har du en investeringshorisont på 4-5 år, er det fornuftigt at investere i aktier, når der investeres i en veldiversificeret portefølje. Hold samtidig skarpt øje med omkostningerne. Læs Børsens artikel her

Passiv Investering i indeksfonde er genialt – og jeg vil ikke røre dem med en ildtang.  Sådan skriver Euroinvestors Chefredaktør i en artikel i Berlingske Tidende d. 8. august 2020.

Der er noget manipulativt ”Trump – fake news” over denne artikel. Der er et spindelvæv af udsagn, som umiddelbart kan lyde tiltalende, men som ikke hænger sammen. Her mine kommentarer:

1. Professionelle investorer benytter i stigende grad ETF indeks investering, når de investerer i aktier, fordi det er meget svært at slå markedet. Markedet er i fagsprog effektivt prissat. Der er tusindvis af analytikere verden over, der analyserer og investerer i de samme aktier. Eksempelvis er der måske 500 analytikere, der følger Novo og som alle har en overvægt eller undervægt i Novo i håb om at få et bedre afkast end markedet. De kan ikke alle få ret, og det gør de heller ikke. Problemet for dem er, at de alle får den samme viden om selskabet på samme tid – ingen ved noget, som andre ikke ved, som kunne gøre at de kunne slå markedet – det ville være insiderhandel og det kommer man i fængsel for .

          Undersøgelser foretaget af anerkendte analyseinstitutter, viser, at flertallet af aktivt              forvaltede fonde giver et dårligere afkast end det indeks, de måler sig op imod.                   Morningstar undersøgelser viser, at 7 af 10 danske investeringsforeninger giver et                 dårligere afkast end indekset. Derfor investerer mange professionelle i indeksfonde             (ETF’ere).

2. At globale investorer i vid udstrækning benytter ETF indeks fonde, når de investerer kan aldrig forårsage en boble i aktiemarkedet. Simon Richard Nielsen, chefredaktør på Euroinvestor, sammenblander en positiv holdning til at investere i aktiemarkedet (som får markederne til at stige) med en holdning hos investorer til, om de skal have en passiv (Indeks) eller en aktiv aktiestrategi. Dette er to helt forskellige ting:       Det første handler om: Skal jeg investere i aktiemarkedet nu eller skal jeg vente til det måske bliver billigere.                                                                                             Det andet handler om: Skal jeg lægge en passiv (indeks-ETF) strategi eller skal jeg lægge en aktiv strategi, når jeg har besluttet, at nu investerer jeg i aktiemarkedet.

3. Tesla nævnes som eksempel på en aktie, der er blevet skævvredet af forventninger om, at den optages i det amerikanske S&P 500 indeks. Det er udbredt at investere i ETF’ere, der replicerer dette indeks. Det benyttes i artiklen til at give ETF investeringer skylden for, at Tesla er langt dyrere prissat end VW. Det nævnes, at Tesla er fire gange så meget værd som VW, men solgte i andet kvartal kun 90.000 biler, hvorimod VW solgte 1,9 mio. biler.                                                                  Kursen på aktier, der er på vej til at blive optaget i et toneangivende indeks har længe før der fandtes ETF’ere været positivt påvirket før optagelsen. Det er der ikke noget nyt i. Men at insinuere, at ETF indeks fonde har forårsaget, at Tesla’s markedsværdi er fire gange højere end VW’s trods et lavere bilsalg er ikke seriøst.

Læs denne artikel i Berlingske fra d. 13. april 2019, der belyser problematikken om indeks-investering på en lødig måde:

https://www.berlingske.dk/aktier/er-aktiv-forvaltning-pengene-vaerd-eller-faar-du-mere-ud-af-at-kaste-en

Her link til mere om ETF investering 

Her et link til en Morningstar artikel om samme emne:

https://www.morningstar.dk/dk/news/152182/temperaturen-p%C3%A5-morningstars-aktiv/passiv-barometer.aspx