Passiv investering i indeksfonde er genialt..

Passiv Investering i indeksfonde - Euroinvestor

Passiv Investering i indeksfonde er genialt – og jeg vil ikke røre dem med en ildtang.  Sådan skriver Euroinvestors Chefredaktør i en artikel i Berlingske Tidende d. 8. august 2020.

Der er noget manipulativt ”Trump – fake news” over denne artikel. Der er et spindelvæv af udsagn, som umiddelbart kan lyde tiltalende, men som ikke hænger sammen. Her mine kommentarer:

  1. Professionelle investorer benytter i stigende grad ETF indeks investering, når de investerer i aktier, fordi det er meget svært at slå markedet. Markedet er i fagsprog effektivt prissat. Der er tusindvis af analytikere verden over, der analyserer og investerer i de samme aktier. Eksempelvis er der måske 500 analytikere, der følger Novo og som alle har en overvægt eller undervægt i Novo i håb om at få et bedre afkast end markedet. De kan ikke alle få ret, og det gør de heller ikke. Problemet for dem er, at de alle får den samme viden om selskabet på samme tid – ingen ved noget, som andre ikke ved, som kunne gøre at de kunne slå markedet – det ville være insiderhandel og det kommer man i fængsel for .

          Undersøgelser foretaget af anerkendte analyseinstitutter, viser, at flertallet af aktivt              forvaltede fonde giver et dårligere afkast end det indeks, de måler sig op imod.                   Morningstar undersøgelser viser, at 7 af 10 danske investeringsforeninger giver et                 dårligere afkast end indekset. Derfor investerer mange professionelle i indeksfonde             (ETF’ere).

  1. At globale investorer i vid udstrækning benytter ETF indeks fonde, når de investerer kan aldrig forårsage en boble i aktiemarkedet. Simon Richard Nielsen, chefredaktør på Euroinvestor, sammenblander en positiv holdning til at investere i aktiemarkedet (som får markederne til at stige) med en holdning hos investorer til, om de skal have en passiv (Indeks) eller en aktiv aktiestrategi. Dette er to helt forskellige ting:       Det første handler om: Skal jeg investere i aktiemarkedet nu eller skal jeg vente til det måske bliver billigere.                                                                                             Det andet handler om: Skal jeg lægge en passiv (indeks-ETF) strategi eller skal jeg lægge en aktiv strategi, når jeg har besluttet, at nu investerer jeg i aktiemarkedet.
  1. Tesla nævnes som eksempel på en aktie, der er blevet skævvredet af forventninger om, at den optages i det amerikanske S&P 500 indeks. Det er udbredt at investere i ETF’ere, der replicerer dette indeks. Det benyttes i artiklen til at give ETF investeringer skylden for, at Tesla er langt dyrere prissat end VW. Det nævnes, at Tesla er fire gange så meget værd som VW, men solgte i andet kvartal kun 90.000 biler, hvorimod VW solgte 1,9 mio. biler.                                                                  Kursen på aktier, der er på vej til at blive optaget i et toneangivende indeks har længe før der fandtes ETF’ere været positivt påvirket før optagelsen. Det er der ikke noget nyt i. Men at insinuere, at ETF indeks fonde har forårsaget, at Tesla’s markedsværdi er fire gange højere end VW’s trods et lavere bilsalg er ikke seriøst.

 

Læs denne artikel i Berlingske fra d. 13. april 2019, der belyser problematikken om indeks-investering på en lødig måde:

https://www.berlingske.dk/aktier/er-aktiv-forvaltning-pengene-vaerd-eller-faar-du-mere-ud-af-at-kaste-en

Her link til mere om ETF investering 

Her et link til en Morningstar artikel om samme emne:

https://www.morningstar.dk/dk/news/152182/temperaturen-p%C3%A5-morningstars-aktiv/passiv-barometer.aspx