“Dine personlige kerneværdier definerer hvem du er” Tony Hsieh
Er dine værdier afspejlet i dine investeringer?
Hvis du har fokus på afkast og ønsker bæredygtig investering, kan du investere i bæredygtige indeks-ETF’ere.
Der er i dag rige muligheder for bæredygtig investering eller SRI investering uden at gå på kompromis med ønsket om at opnå et afkast.
Med investering i ETF’ere med en bæredygtig profil, opnår du de samme fordele i spredning af investeringer, som ved investering i en gængs dansk investeringsforening – men omkostningerne ved at investere i ETF’ere er betydeligt lavere.
Frederiksberg Finansrådgivning har siden 2013 analyseret og rådgivet omkring bæredygtig investering og SRI.
Quick links til denne sides emner:
- Du behøver ikke gå på kompromis med afkast, når du investerer bæredygtigt
- Professionelle investerer bæredygtigt
- Bæredygtig investering med Frederiksberg Finansrådgivning
- FN’s kernekonventioner
- Flere tilgange til bæredygtig investering
- Kontakt for uforpligtende møde
Kontakt mig for et uforpligtende møde. Ring på tlf. 2527 7429 eller skriv her
1. Du behøver ikke gå på kompromis med afkast, når du investerer bæredygtigt
Der er ikke historisk belæg for, at bæredygtige investeringer giver et lavere afkast end traditionelle investeringer.
Der har været mere end 2200 forskningsbaserede undersøgelser gennem de sidste 40 år af, om bæredygtige investeringer formår at give samme afkast som traditionelle investeringer. Over 90% af undersøgelserne viser, at bæredygtige (ESG) faktorer har en positiv eller neutral indflydelse på investeringsafkastet, ifølge en undersøgelse af Friede & Busch.
Siden 1990 har aktieindekset MSCI KLD 400 Social Index, der omfatter 400 amerikanske virksomheder med bæredygtige profiler, givet 0,5% mere i årligt afkast end det gængse amerikanske indeks S&P 500.
2. Professionelle investerer bæredygtigt
Professionelle investorer investerer i stigende grad bæredygtigt. Det gælder både danske og internationale pensionskasser. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet GSI-Alliance viser, at investering i bæredygtige aktiver er steget 34% i 2016-18. I Europa er 49% af professionelles investeringer såkaldt ansvarlige investeringer, imens tallet er 50% for Canada og 25% for USA.
3. Bæredygtig investering med Frederiksberg Finansrådgivning
Frederiksberg Finansrådgivning tilbyder formuepleje med en etisk investeringsprofil også kaldet SRI (Social Responsible Investment), der efterlever gængse etiske retningslinjer
Frederiksberg Finansrådgivning udvælger selskaber og fonde med etiske retningslinjer, der lever op til nogle af de skrapeste internationale krav til etisk investering. Vores formuepleje omfatter også investering i ETF’ere med en etisk investeringsprofil. ETF’ere, der er underlagt etiske retningslinjer, er lidt dyrere i administrationsomkostninger end investering i tilsvarende indeks-ETF’ere. Men omkostningerne ved etiske ETF’ere er stadig kun en brøkdel af omkostningerne i investeringsforeninger generelt.
Og så er det værd at bemærke, at internationale undersøgelser tyder på, at etisk screenede fonde giver et afkast på niveau med eller bedre end tilsvarende fonde, der ikke har etisk screening.
4. FN’s kernekonventioner
Etisk investering hos Frederiksberg Finansrådgivning tager udgangspunkt i FNs Kernekonventioner (UN Global Compact). I kernekonventionerne indgår FN’s vigtigste konventioner indenfor menneskerettigheder, arbejdsmarkedsrettigheder, miljø og korruption. FN’s principper for ansvarlig investering, UN PRI, indgår ligeledes i de etiske retningslinjer for investeringer.
Den voksende opmærksomhed omkring virksomheders etik har været medvirkende til, at FN i 1999 formulerede nogle såkaldte kernekonventioner, som alle virksomheder og organisationer opfordres til at overholde. Det er den såkaldte UN Global Compact, der indeholder 10 principper, som virksomheder og organisationer opfordres til at tilslutte sig.
I kernekonventionerne indgår FN’s vigtigste konventioner indenfor menneskerettigheder, arbejdsmarkedsrettigheder, miljø og korruption.
Idéen med at udpege kernekonventioner er at sige: ”Disse FN konventioner er de vigtigste for virksomheder at overholde” Virksomhederne har med kernekonventionerne fået en rettesnor for, hvad de skal overholde, hvis de vil være en del af det gode selskab. Kernekonventionerne giver samtidig investorer en rettesnor for, hvad de skal måle virksomheder på, hvis de ønsker etisk investering.
Mere end 13.000 selskaber verden over har indtil nu skrevet under på, at de vil overholde FNs kernekonventioner.
FNs kernekonventioner udgør i dag grundprincipperne i etisk investeringspolitik og SRI investering.
5. Flere tilgange til bæredygtig investering
Der er forskellige tilgange til, hvordan man investerer bæredygtigt. De kan kategoriseres således:
- Negativ screening: Bestemte virksomheder eller sektorer udelukkes fra fonden på baggrund af specifikke ESG kriterier
- Positiv/Best in Class Screening: Fonden investerer i sektorer eller virksomheder, der er de relativt stærkeste på ESG indenfor en bestemt gruppe.
- Normbaseret Screening: Screening for overholdelse af normer så som konventioner fra FN (UN Global Compact), OECD, ILO og UNICEF
- ESG Integration: Systematisk inddragelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i finansiel analyse. (ESG: Environmental, Social, Governance)
- Impact: Målrettede investeringer i virksomheder med et klart socialt eller miljømæssigt formål
- Corporate engagement og aktionæraktivisme: Brug af aktionærers beføjelser til at påvirke virksomheders adfærd, herunder kommunikation med ledelse og bestyrelse i virksomheder og fremsættelse af forslag på virksomhedernes generalforsamling.
- Bæredygtig investering: Termen benyttes generelt som dækkende over én eller flere af ovenstående, men dækker også over investering i aktiver, der er specifikt relateret til bæredygtighed – f.eks. ren energi, grøn teknologi eller bæredygtigt landbrug.
Kontakt mig for et uforpligtende møde. Ring på tlf. 2527 7429 eller skriv her
Læs mere:
- Frederiksberg Finansrådgivnings Investeringsrådgivning
- Overvejer du at udskifte dine dyre investeringsforeninger med ETF fonde, er du ikke den eneste
- Nordea investeringsprodukt vil give kunder negativt afkast
- FNs kernekonventioner
- Frederiksberg Finansrådgivnings artikel om etisk investering i Fagbladet Aktionæren